Præsentation af medlems virksomhederne.
Vestas Wind Systems A/S:
Sep. 2009.
Hvem:
Vestas er verdens førende vindmølle fabrikant med hovedsæde i Danmark. Vi er per september 2009 mere end 22.000 medarbejdere fordelt på et globalt produktions, salgs og service netværk.
Vestas har siden 2006 arbejdet på at indføre Six Sigma som et gennemgående koncept i virksomhedskulturen og har som udmeldt strategi, at være på et 4 sigma niveau (LT) for udvalgte kritiske processer inden udgangen af 2008 samt på 5 sigma niveau ved udgangen af 2010.
Vestas har sin egen interne uddannelse på forskellige niveauer, og opdyrker Six Sigma ”samfundet” både på tværs af koncernen og i de enkelte produktions enheder.
DMAIC konceptet bliver flittigt brugt også udenfor egentlige Six Sigma projekter, som en grundlæggende tilgang til forskelligartede problemstillinger.
Det er ledelsens udtrykte holdning, at Six Sigma skal være en del af kulturen hos Vestas.
Hvor er 6 sigma i Vestas:
Koncern ansvaret for Six Sigma uddannelse og implementering som sådan, ligger hos vores globale ”Process Excellence center”, som er en afdeling under ”Vestas Excellence”.
I de enkelte forretnings enheder håndteres der selvstændige Six Sigma organisationer på mere eller mindre formelt plan.
Hvorfor 6 sigma i Vestas?
I en industri der stammer fra landbrugsmaskine fabrikation, og som har undergået en kraftig organisk og ikke organisk vækst over en kort årrække, er der brug for en generel modning af produktions og administrations forhold, så fremstillingen af vindmøller bringes på et modenheds og kvalitets niveau sammenlignelig med bilindustrien.
Six Sigma er ledelses initieret hos Vestas, ud fra erkendelsen i 2005 af en ”brændende platform” på kvalitetsområdet, og i erkendelse af at kundens væsentligste behov: ”Business Case Certainty” i høj grad afhænger af et driftsikkert produkt og den derfor nødvendige høje grad af kvalitet i alle led af frembringelsen fra Design over produktion og til drift og service.
Six Sigma er ét af redskaberne til at fremme denne modning og til at imødekomme kundernes behov for ”Business Case Certainty”.